Begravelseshjælp i Birkerød og omegn
Når man mister en nærtstående, kan sorgen være overvældende. Midt i det sorgen står man samtidig ofte over for en række praktiske beslutninger, som skal træffes hurtigt og med omtanke på både den afdøde, familien og de bekendte. Det kan være en stor last selv at skulle tage sig af de praktiske omstændigheder, hvilket er grunden til, at vi hos Birkerød Begravelsesforretning tilbyder begravelseshjælp.
Gennem tre generationer siden 1935 har vi drevet bedemandsforretning, og vi kan derfor hjælpe til med at planlægge og udføre begravelsen, så du får plads til at tage hånd om din sorg, mens vi tager os af det praktiske.
Få professionel hjælp i en svær tid
Det er vores fornemmeste opgave at lette byrden, når du står i en af livets sværeste situationer.
Vi tilbyder blandt andet at hjælpe med:
- Kontakt til kirke, præst og krematorium
- Koordinering med myndigheder
- Valg og bestilling af kiste og urne
- Transport og ceremoni
- Koordinering af blomster og bårebuketter
- Praktisk og juridisk rådgivning
Har du brug, at der er andet, vi tager os af, så står vi gerne til rådighed.
Uanset om du har brug for, at vi tager os af hele forløbet, eller du blot søger vejledning og selv står for det praktiske, kan vi stå til rådighed i det omfang, du har brug for os. Vi ønsker at være en hjælp til, at du får ro til at være til stede i din sorg sammen med dine nærmeste.
Personlig afsked med professionel hjælp
Ingen familier er ens, og ingen planlægning af en begravelse er det. Hos os vælger du selv, hvor meget du vil inddrages, og hvilke dele vi skal tage os af. Ønsker du selv at stå for begravelsen og planlægge ceremonien, gravstedet eller andre elementer, står vi til rådighed, hvis du har spørgsmål eller brug for assistance. Har du derimod ikke overskud til at forholde dig til det, hjælper vi dig, så du kommer igennem processen på den mest skånsomme måde, så begravelsen af din nære kommer til at stå som et rart minde. Vi arbejder med afsæt i dine ønsker og med respekt for den afdøde og de pårørende.
Kontakt os for støtte og rådgivning
Du er altid velkommen til at kontakte os, uanset hvor du befinder dig i processen. Vi tilbyder uforpligtende samtaler og rådgivning, og vi dækker Birkerød, Holte og omkringliggende områder på Sjælland.
Ring til os på telefon 45 81 01 81 eller skriv til os på biss@mail.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker at starte et forløb. Vi står klar til at hjælpe dig med begravelser og bisættelser.
Yderligere information om begravelse:

