Hvad skriver man på en bårebuket?
Ved en begravelse vedlægger mange af afdødes tætte bekendte og pårørende ofte et bånd med en tilhørende tekst til bårebuketten. Der kan være mange ting, man har lyst til at sige eller give udtryk for, når man skal give afdøde en sidste hilsen, men hvordan gør man dette på den rigtige måde, og hvad skriver man egentligt på en bårebuket?
Forholdet til afdøde har stor indflydelse på, hvad der ofte giver mening at skrive som en sidste hilsen, og der ses ofte en skik for, hvordan hilsener fra arbejdsgivere eller organisationer og hilsener fra nære familiemedlemmer adskiller sig.
Typisk vil der være to bånd på en bårebuket, hvorpå der kan være tekst. Der er dog ikke plads til at stå ret meget, så det er vigtigt at kunne fatte sig i korthed. Som regel vil der stå en kort hilsen på det ene bånd og afsenderes navne på det andet bånd.
Eksempler på tekst til bårebuket
Der er nogle tekster, der ofte går igen på en bårebuket, og det gør de, netop fordi de er, enkle, kærlige og respektfulde. Følgende eksempler er gode tekster til bårebuket, du fint kan tage udgangspunkt i, hvis ikke du ved, hvad du skal skrive.
- Hvil i fred
- Elsket og savnet
- Æret være dit minde
- Altid elsket, altid savnet, men aldrig glemt
- Et kors- eller hjertesymbol
Send en kærlig tanke med en bårebuket
Ved særligt følsomme begivenheder som ved en begravelse, er det vigtigt, at teksten på bårebuketten er passende og respektfuld. Derfor er det også vigtigt at skrive en tekst, der ikke sårer nogen. Det kan være svært at udvise oprigtig medfølelse på tekst, særligt når det skal gøres på begrænsede tegn. Alligevel er det vigtigt, at teksten ikke kommer til at fremstå overfladisk eller sjusket, men at det udtrykkes kærlighedsfuldt og som noget, de pårørende kan varme sig ved.