Hvor lang tid tager en bisættelse?

 

En bisættelse er en følelsesmæssig afsked, der kræver planlægning og koordinering fra både familien, kirkens og bedemandens side. Hos Birkerød Begravelsesforretning står vi klar til at yde støtte og rådgivning i den svære tid, så bisættelsen bliver efter både den afdøde og familiens ønsker. Vi kan påtage os nogle eller alle ansvarsopgaver i forbindelse med bisættelsen, så I får tid til refleksioner og til at mindes jeres kære. 

Kapel - Hvem er typisk med?

Hvis den afdøde ønsker en borgerlig ceremoni, kan hele ceremonien finde sted i kapellet, men kapellet kan også være en lille ceremoni for de nærmeste inden den kirkelige højtidelighed. I kapellet kan familie og nære venner mødes for at mindes og ære den afdøde. Det er muligt at give en personlig afsked og handle udenfor normale traditioner.

Din bedemand kan hjælpe med at organisere selve ceremonien, sørge for, at kapellet er klar til brug, og koordinere ankomst og pladsfordeling for de pårørende og gæster.

Du kan snakke med din bedemand om at få hjælp til at koordinere alt eller dele af ceremonien i kapellet.

Bisættelse og kirketid

Efter ceremonien i kapellet er det muligt at afholde en kirkelig ceremoni, hvor den afdøde transporteres til kirken.

Kirketiden afhænger af aftalen med præsten, men til at starte med synges typisk en salme inden præsten beder en bøn. Herefter synges endnu en salme, og så vil præsten holde en tale til de pårørende om den afdøde. Så vil præsten kaste jord på kisten, lyse velsignelsen og alle beder fadervor. Til sidst synges endnu en salme inden udvalgte personer bærer kisten ud til rustvognen.

Din bedemand kan hjælpe med at planlægge og koordinere kirkeceremonien og stå for transport af den afdøde, så det passer bedst muligt ind i familiernes ønsker og behov.

Kistebæring og transport til kremering

Efter ceremonierne i kapel og kirke er det tid til den sidste del af bisættelsen. Bisættelsen afsluttes ved rustvognen, som kører kisten til krematoriet.  

Varigheden for en bisættelse varierer afhængigt af flere faktorer, herunder ceremoniens længde, som kan tilpasses efter antallet af bibelske læsninger og salmer, men varer typisk ca. 30 minutter i kirken.

Hos Birkerød Begravelsesforretning har vores dygtige bedemænd stor erfaring med at støtte familier og pårørende i den svære tid og med at lette byrden for familien i en tid med mange tanker og gøremål. Vi arbejder tæt sammen med kapeller, kirker og krematorier, og vi har stor erfaring med at tilpasse ceremonierne efter ønsker.

Kontakt os på telefon: 45 81 01 81 eller på mail: biss@mail.dk for at høre mere om en bisættelse.

 

Når nogen dør - 10 praktiske råd til pårørende