Pjecer

Når nogen dør

Døden er en naturlig ting, men når nogen dør, så er det alligevel en hård belastning for de pårørende. Og det kan være svært at overskue den række af praktiske og juridiske detaljer, der følger.

Denne pjece er skrevet som en hjælp til pårørende. En hjælp til at komme lettest muligt igennem de praktiske problemer og til at give plads til det, der er vigtigst. At tage en fredelig og god afsked med et familiemedlem eller en nær ven.

Ligeledes kan pjecen være en hjælp for dem, der ønsker at forberede sig bedst muligt, inden livet slutter.

Pjecen er udgivet af foreningen Danske Bedemænd, hvis medlemmer varetager 60 procent af alle begravelser i Danmark. Foreningens sekretariat kan kontaktes for oplysninger om nærmeste bedemand, der er medlem af foreningen.

De cirka 245 medlemmer er underlagt foreningens etiske og faglige regler og tilknyttet et klageudvalg og en garantifond. Foreningens sekretariat hjælper gerne med at løse problemer i forbindelse med dødsfald og besvarer spørgsmål om bedemandens arbejde.

Hent pjece her

Min sidste vilje

"Min sidste vilje” giver mulighed for at udforme en skriftlig erklæring, som fortæller, hvad man ønsker i forbindelse med sin begravelse.

“Min sidste vilje” er en fortrykt formular, som man kan bestille her, eller få udleveret ved at henvende sig til sin lokale bedemand.

Hent pjece her

Hvor går man hen når man går bort

En børnebog, der handler om døden…

Børnene Tut og Tobias har mistet deres onkel, og bogen handler om de tanker, børnene gør sig omkring hans død. Hvor er han henne? Og hvad betyder det at stille træskoene?

Det er vigtigt, men svært at tale om døden. ”Hvor går man hen når man går bort?” kan ved fælles læsning eller højtlæsning være med til at sætte ord på det at miste et familiemedlem eller en ven og give stof til samtale mellem børn og voksne.

“Hvor går man hen når man går bort” er skrevet af Aage Brandt med tegninger af Palle Bregnhøj.

Hent pjece her

Når nogen dør - 10 praktiske råd til pårørende